Brobygning

Brobygning mellem virksomheder, universiteter og ESS, MAX IV og XFEL

Private virksomheder vil i stigende grad have behov for at kunne analysere og karakterisere materialer og processer på et langt mere detaljeret niveau, end man kan i dag. Men der er en række barrierer for virksomheder, der har interesse i at udnytte de muligheder, som ESSMAX IV og XFEL giver.
Først og fremmest kræver det højt specialiseret viden at udføre forsøg på anlæggene. Kun få virksomheder er i besiddelse af denne ekspertise, og en væsentlig aktivitet i projektet er derfor at opbygge netværk mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteterne.

Konkret vil projektet:

  • Skabe og afprøve en pilotmodel for et fuldt udbygget testcenter på DTU, kaldet 3D imaging centeret, der skal hjælpe forskere og virksomheder med en meget vigtig anvendelse af faciliteterne. Denne pilotmodel, kaldet Imaging industriportal DTU, åbnede i januar 2014 og tager imod virksomheder. Læs mere om industriportalen her.
    Det fuldt udbyggede center vil kunne tilbyde rådgivning, teknisk support, dataanalyse og uddannelse i relation til de store faciliteter, der modsvarer behovet i den enkelte virksomhed. Centeret vil desuden kunne tilbyde målrettet samarbejde med relevante forskningsgrupper.
  • Undersøge hvordan man kan bruge Data Management og Software Centeret som springbræt for at skabe en regional hub relateret til datahåndtering, -analyse og -behandling. Aktiviteten vil også have fokus på at aktivere de relevante fagmiljøer og fastlægge, hvilke muligheder data management vil skabe for universiteter og virksomheder.
  • Etablere et netværk omkring E-XFEL med det formål at skabe opmærksomhed om XFEL’s anvendelsesmuligheder over for relevante virksomheder, institutioner og forskningsgrupper.

 

 

 

http://www.vaekstmotor.dk/aktiviteter/brobygning-mellem-virksomheder-universiteter-og-ess-max-iv-og-xfel
12 DECEMBER 2018